medlemsstaterne

Medlemsstaterne er de suveræne lande, der deltager i en international organisation eller union gennem en traktat. Ordet bruges om de lande, hvis myndigheder har ret til at deltage i organisationens beslutninger og samtidig påtager sig de forpligtelser, der følger af traktaterne.

Rettighederne omfatter normalt deltagelse i møder, stemmeret i organer og repræsentation i beslutningstagningen samt adgang til fælles institutioner og oplysninger. Forpligtelserne indebærer overholdelse af traktaterne, økonomiske bidrag og respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper samt samarbejde om politikker som handel, miljø og sikkerhed.

Indtræden som medlemsstat følger typisk en ansøgningsproces, forhandlinger og ratifikation af optagelsestraktaterne i eksisterende medlemsstaters parlamenter. Når alle ratificerer, bliver ansøgeren officiel medlemsstat. Nogle organisationer fastsætter overgangsperioder og kræver tilpasning af national lovgivning og institutioner.

Brugen af betegnelsen varierer: i Den Europæiske Union omtales de 27 medlemsstater ofte som medlemsstaterne i unionen; i NATO, Nordisk Råd og andre organisationer omtales de også som medlemsstater. Hovedideen er, at medlemsstaterne deler suverænitet på udvalgte områder og samarbejder for fælles mål som fred, handel, miljø og menneskerettigheder.