Kødannelse

Kødannelse er den biologiske proces, hvor blodet koagulerer og danner en blodprop for at begrænse blodtabet ved vævsskade. Den udgør en central del af kroppens hemostase og involverer både blodplader og plasmakoagulationsfaktorer samt endotelceller.

Processen består af to hovedfaser: primær og sekundær hemostase. Ved primær hemostase aktiveres blodplader (trombocytter) og ankommer til skadesstedet, hvor de adhærerer til beskadiget væv via von Willebrand-faktor og danner en midlertidig trombocytplug. Ved sekundær hemostase aktiveres en koagulationskaskade, der omdanner fibrinogen til fibrin og danner et stabilt fibrinnet omkring trombocytpluggen. Denne kaskade har både intrinsik og extrinsik vej og resulterer i en fast proppestabilisering.

Kødannelsen reguleres af antikoagulerende mekanismer som protein C og S, antitrombin og endoteliale faktorer, samt fibrinolysen, hvor plasmin nedbryder fibrin, så propper kan opløses igen, når skaden er dækket. En sund balance mellem prokoagulative og anti-koagulative kræfter er afgørende for at undgå både overdreven blodpropdannelse og unødvendigt blodtab.

Patologiske tilstande kan opstå ved for meget eller for lidt kødannelse. Overdreven koagulation fører til trombose (f.eks. venøs eller arterial), mens mangel eller defekter i koagulationsfaktorer forårsager blødningssygdomme som hæmofili og von Willebrand-sygdom. Kliniske vurderinger bruger tests som PT, aPTT, INR og D-dimer. Behandling omfatter antikoagulantia, antitrombotiske midler og, i visse tilfælde, trombolyse eller mekanisk fjernelse af propper.