Konstruktionsvaliditet

Konstruktionsvaliditet er graden af evidens for at en test måler den teoretiske konstrukt, som den er designet til at måle. Det er et centralt begreb i psykometri og i vurdering af testers validitet, der samler forskellige typer evidens for at støtte fortolkningen af testresultater.

I målingsteori er konstrukter ofte abstrakte begreber som intelligens eller motivation. En række indikatorer eller items anvendes til at operationalisere dem. Konstruktionsvaliditet handler om, hvorvidt disse indikatorer afspejler konstruktet og ikke måler noget andet, og om relationerne mellem indikatorer og konstruktet stemmer overens med teoretiske forventninger.

Evidens for konstruktionsvaliditet kan komme fra konvergent validitet (høj korrelation med relaterede konstrukt) og diskriminant validitet (lav korrelation med ikke-relaterede konstrukt). Campbell og Fiske har arbejdet med rammer som multitrait-multimethod. Analytiske metoder som faktoranalyse og strukturelle ligningsmodeller undersøger den interne struktur, mens kendte grupper og prædiktiv validitet giver yderligere bevis for construct validity.

Praktiske trin indebærer at formulere konstruktet teoretisk, vælge eller designe indikatorer, indsamle data, forudbestemme hypoteser om relationer, og teste dem. Det er vigtigt at vurdere målemodellen og undersøge måleinvarians over for forskellige grupper og tidsrum.

Udfordringer ved konstruktionsvaliditet inkluderer konstruktionsunderrepræsentation, mono-metode bias, målefejl og kulturelle eller sprogrelaterede forskelle. For at styrke validiteten anbefales brug af multiple indikatorer, flere metoder og diverse prøver.