målefejl

Målefejl er forskellen mellem en målt værdi og den sande værdi. Den kan beskrives som fejlen M - S, hvor M er den målte værdi og S er den sande værdi. Selvom målet er at opnå nøjagtighed, er målefejl uundgåelig og afhænger af instrument, metode og forholdene omkring målingen.

Der findes to hovedtyper af fejl: systematiske fejl og tilfældige fejl. Systematiske fejl giver en konstant eller ensartet afvigelse i målingen og optræder typisk som en skævhed i hele datasættet. Årsager kan være forkert kalibrering, fejl i målemetoden, slidt eller forkert anvendt udstyr eller miljøforhold som temperatur og tryk. Tilfældige fejl opstår af uforudsigelige variationer og varierer fra måling til måling; de er normalt centreret omkring den sande værdi og kan mindskes ved gentagne målinger.

Måleusikkerhed er et beslægtet begreb, der beskriver den samlede usikkerhed i en måling og angiver sandsynligheden for, hvor tæt målingen ligger på sand værdi. Usikkerheden kan estimeres ved statistiske metoder og rapporteres som konfidensintervaller eller usikkerhedszoner.

Håndtering af målefejl fokuserer på reduktion af systematiske fejl og kvantificering af tilfældige fejl. Til dette anvendes kalibrering og sporbarhed, korrekt vedligehold og brug af standardprocedurer, miljøkontrol og temperaturkompensering. Gentagne målinger og gennemsnitsdannelse mindsker tilfældige fejl, og usikkerheden kan estimeres og rapporteres gennem relevante standarder og konfidensintervaller.

Eksempelvis kan en balanceskals målefejl påvirkes af nulstillings-fejl og kalibrering. Ved regelmæssig kalibrering og gennemsnit af flere aflæsninger reduceres fejlen og den tilhørende usikkerhed.