Jordbundsvidenskab

Jordbundsvidenskab er den tværfaglige disciplin, der undersøger jord som naturligt legeme og dens forhold til planter, dyr, vand og klima. Fagfeltet omfatter beskrivelse og klassifikation af jordens egenskaber, forståelse af jordens udvikling og processer samt vurdering af, hvordan jordens tilstand påvirker og påvirkes af menneskelig anvendelse. Centrale temaer er jordens struktur og tekstur, vandindhold, næringsstoffer, pH samt livsprocesser i jorden.

Den moderne jordbundsvidenskab begyndte i 1800-tallet med Vasili Dokuchaev, der introducerede jord som et naturligt legeme med sin egen dannelseshistorie. I midten af 1900-tallet formulerede Hans Jenny en berømt femfaktor-model for jorddannelse: klima, organismer, tid, relief og modmateriale. Begreber som jordens horisonter og struktur samt liv i jorden har haft stor betydning for udviklingen af pedologi og edafologi.

Jordbundsvidenskab omfatter pedologi (dannelse og klassifikation af jord), edafologi (jord som voksested for planter og organismer), jordfysik, jordkemi og jordbiologi. Metoderne omfatter feltsprøver, kortlægning og laboratorieanalyser af tekstur (sand, silt og ler), pH, næringsstoffer, kationudvekslingskapacitet, organisk materiale og vanddræning. Forskningen anvender modeller og feltdata til at forudsige jordens respons på klima, hydrologi og landbrugspraksis.

Anvendelser omfatter optimering af landbrug og skovbrug, bæredygtig arealforvaltning, forureningsovervågning, klima- og vandressourceforvaltning samt bevaring af økosystemer. Jordbundsvidenskab bidrager til forståelse af jordens rolle i kulstofkredsløb, erosion og landskabsudvikling og er central for miljøplanlægning, fødevareproduktion og bæredygtig udvikling.