JAKhæmmere

JAKhæmmere er en klasse lægemidler, der hæmmer Janus-kinaser (JAK1, JAK2, JAK3 og TYK2), en gruppe intracellulære tyrosinkinser som spiller en central rolle i signaltransduktion af mange cytokiner og vækstfaktorer. Ved at blokere JAK-enzymernes aktivitet hæmmes JAK-STAT-signalvejen, hvilket reducerer aktivering og udbredelse af inflammatoriske og immunaktive celler. De er typisk små molekyler, der tages som orale tabletter og kan have hurtige virkningsresultater sammenlignet med nogle biologiske behandlinger. Forskellige JAK-hæmmere har forskellig præference for JAK1, JAK2, JAK3 og TYK2, hvilket påvirker virkningsspektrum og bivirkningsprofil.

Anvendelser

JAKhæmmere anvendes til en række autoimmune og inflammatoriske tilstande. De er godkendt til sygdomme som rheumatoid arthritis, psoriatisk arthritis og axial spondyloarthritis, samt til atopisk dermatitis og ulcerøs colitis. I nogle lande og tilgængelighedsordninger har de også været godkendt til andre inflammatoriske sygdomme eller komplementære tilstande. Behandlingen vælges ofte når andre sygdomsmodeller ikke har givet tilstrækkelig kontrol.

Eksempler på lægemidler

Til detalje er tofacitinib, baricitinib, upadacitinib og filgotinib blandt de mest anvendte JAK-hæmmere. Hver enkelt har forskellige profil for hvilke JAK’er de hæmmer mest og i hvilke doser, hvilket påvirker effekt og risiko.

Sikkerhed og overvågning

JAK-hæmmere kan øge risikoen for infektioner (herunder herpes zoster og i visse regioner tuberkulose), ændringer i blodtal (anemi, trombocytopeni), ændringer i lipidniveauer og leverfunktionstest. Der er også bekymringer om tromboemboliske hændelser og potentielle kræftrisici. Behandling kræver regelmæssig overvågning af blodprøver, lipider og kliniske tegn på infektion eller andre bivirkninger. Graviditet og amning bør diskuteres med læge, da der er begrænsede data om sikkerhed i disse perioder.

Historik

JAK-hæmmere blev udviklet som alternativ til biologiske behandlinger og første generationens JAK-hæmmer, tofacitinib, fik godkendelse i begyndelsen af 2010’erne. Siden er flere JAK-hæmmere blevet godkendt til forskellige indikationer og anvendes i flere lande med varierende regulatorisk adgang.