Gærcellerne

Gærcellerne er encellede svampe, der findes bredt i naturen og anvendes i mange fødevare- og industrielle processer. Den mest kendte art er Saccharomyces cerevisiae, men der findes mange andre gærarter inden for Ascomycota. Gær er eukaryote organismer, der formerer sig hurtigt under gunstige forhold og kan leve i sukkerholdige miljøer.

Celleopbygning: En typisk gærcelle er ovoid og har en cellevæg bestående af glukaner og chitin samt en plasmamembran med ergosterol. Inde i cellen findes kernen med genetisk materiale, samt cytoplasma med organeller som mitokondrier og vakuoler, og små reservekorn til næringsopbevaring.

Reproduktion og vækst: Gær formerer sig primært aseksuelt ved knopdeling, hvor en ny celle afsnøres fra modercellen. Ved næringsmangel kan nogle arter gennemgå en seksuel cyklus og danne ascosporer i en ascus.

Metabolisme og fermentering: Gær er fakultative anaerober. Under iltfrie forhold omdanner de sukker til alkohol (ethanol) og CO2 gennem glykolyse og fermentering; under tilstrækkelig ilttilførsel udnytter de respiration til energiproduktion.

Anvendelser og betydning: Gær anvendes bredt i bagning, ølbrygning, vinfremstilling og i bioteknologi og forskning. Saccharomyces cerevisiae er en af de mest etablerede modelorganismer i cellebiologi og genetik. Nogle gærarter kan forårsage infektioner hos mennesker, men de gærceller, der bruges i fødevarer, er sikre under almindelige forhold.