Gangområder

Gangområder er begrebet for byområder, hvor organiseret kriminalitet og vold har en betydelig kontrol over bestemte geografiske områder og aktiviteter. Udtrykket bruges ofte i medier, politirapporter og forskning, men der findes ikke en entydig definition.

Hovedtrækkene omfatter tilstedeværelse af organiseret kriminalitet, salg af stoffer, afpresning og territoriale markeringer samt rekruttering af yngre i området. Beboere kan opleve begrænset frihed eller frygt i dagligdagen, og rapportering af kriminalitet kan være vanskelig.

Årsagerne er ofte sammensatte og omfatter langvarig arbejdsløshed, høj indkomstulighed, uddannelses- og sundhedsforskelle samt social marginalisering. Byplanlægning, boligpolitik og manglende tillid til myndighederne kan bidrage til, at visse kvarterer bliver mere sårbare.

Politik og praksis spænder fra kriminalitetsbekæmpelse og intensiv overvågning til forebyggelse og sociale indsatser. Mange tilgange fokuserer på tæt samarbejde mellem politi, kommuner, skoler og civilsamfundet, herunder ungdomsuddannelse, jobtræning og boligfornyelse.

Kritik af denne type indsats retter sig ofte mod risiko for stigmatisering, fordrivelse af beboere og marginalisering af lokalsamfundet samt spørgsmål om effekt og menneskerettigheder.