Forebyggelsestænkning

Forebyggelsestænkning er en tilgang inden for politik, sundhedssektoren, arbejdsmiljø og sikkerhed, der sætter forebyggelse af skader og problemer i centrum for beslutninger og handlinger. Den fokuserer på at identificere risici, sårbarheder og mulige konsekvenser tidligt og at designe systemer og processer, der nedsætter sandsynligheden og alvoren af negative udfald.

Centrale elementer inkluderer systematisk risikovurdering, proaktiv planlægning og tidlig intervention, tværsektorielt samarbejde samt et fokus på robuste og adaptive processer. Forebyggelsestænkning understøttes af data, scenarier og læring fra erfaringer, hvilket gør det muligt løbende at justere strategier og tilgange.

I praksis kræver forebyggelsestænkning ledelsesforpligtelse og en kultur, der vægter langsigtet planlægning og kontinuerlig forbedring. Metoder omfatter risikovurderinger, scenarier, kontingensplaner, sikkerhedskultur og løbende kvalitetsforbedring. Beslutninger understøttes af data og indikatorer, herunder near-misses og leading indicators, der viser tidlige tegn på ændringer og muligheder for tilpasning.

Eksempler findes inden for folkesundhed, hvor vaccinationsprogrammer og screeningsudvikling fungerer som forebyggelse, arbejdsmiljøet med ergonomiske tiltag og sikkerhedsforanstaltninger, samt by- og miljøplanlægning, der tager højde for klimarisici og andre fremtidige udfordringer. Tanken kan også anvendes i kriminalitetsforebyggelse og organisatorisk ledelse.

Fordele inkluderer reduceret skade, lavere samlede omkostninger og øget robusthed. Udfordringer består i usikkerhed omkring afkastet, risiko for ressourcefordeling til usikre gevinster og behovet for en kultur, der værdsætter langsigtet planlægning frem for kortsigtede gevinster.