Enhedstestpraksis

Enhedstestpraksis omfatter systematisk udvikling og vedligeholdelse af enhedstests, som verificerer at enkelte kodestykker fungerer korrekt i isolation. Enheden kan være en funktion, metode eller en lille komponent, der har en klart defineret grænseflade.

Formålet er at opdage fejl tidligt, lette refaktorering og fungere som dokumentation af adfærd. Gode enhedstests er hurtige, deterministiske og uafhængige af eksterne systemer som databaser eller netværk. Tests bør være lette at køre i isolerede miljøer og give pålidelig feedback.

Principper og praksis inkluderer isolering af enheden, kontrol over afhængigheder via mocks, stubs eller fakes, og brug af entydige testdata. Mange teams følger Test-drevet udvikling (TDD) eller en rød-grøn-refaktorering cyklus: skriv en test, få den til at fejle (rød), implementér koden til testen lykkes (grøn), og refaktorér. Tests bør være små og fokuserede på den givne grænseflade.

Organisering og arbejdsprocesser: tydelig teststruktur, beskrivelse af testnavne, setup og teardown, samt brug af parameteriserede tests. Enhedstest indgår typisk i CI-pipelines, hvor resultater rapporteres, og testdækning overvåges. Dog må dækning ikke være det eneste mål; testkvalitet og vedligeholdelse er mindst lige så vigtige.

Begrænsninger og udfordringer inkluderer fluktuerende tests, overdrevent brug af mocks, eller tests der dækker for meget funktionalitet. God enhedstestpraksis kræver balancen mellem hurtighed, pålidelighed og vedligeholdelsesvenlighed, samtidig med at den understøtter resten af testfjerdelingen: integration og end-to-end tests.