enhedstests

Enhedstests (ofte kaldet unit tests) er en softwaretestningsmetode, der validerer en lille enhed af kode i isolation fra resten af systemet. Enheden kan være en funktion, en metode, en klasse eller en lille komponent, som har et veldefineret ansvarsområde. Formålet er at verificere, at den enkelte enhed opfører sig korrekt under kendte betingelser og input, og at ændringer ikke bryder eksisterende funktionalitet.

Tests udføres normalt automatisk og indgår i byggestyring og kontinuerlig integration. For at sikre isolation bruges test doubles som mocks eller stubs til at erstatte afhængigheder uden for enheden. Tests er typisk hurtige, deterministiske og reproducerbare, hvilket gør dem velegnede til hyppig kørsel under udvikling og ved refactoring.

Enhedstests supplerer andre testniveauer som integrationstests og systemtests og hjælper med hurtig fejllokalisering og dokumentation af forventet adfærd. En vigtig praksis er at skrive små, fokuserede tests, der tester én betingelse ad gangen, og at bruge klare navngivelser, så formålet med testen fremgår af filnavn og testmetode.

Design og vedligeholdelse følger ofte Arrange-Act-Assert-mønsteret: forberede værdier, udføre en handling og verificere resultatet. God praksis inkluderer at holde tests uafhængige, undgå I/O-operationer i tests, begrænse brugen af realeksterne afhængigheder og holde testdata vedligeholdt.

Fordelene ved enhedstests er tidlig fejlopdagelse, lettere fejlfinding og mere sikker refaktorering; ulemper kan være vedligeholdelsesomkostninger ved omfattende mocks og risiko for, at testsene ikke fanger integrationens problemer.