Betalingsbedrageri

Betalingsbedrageri er ulovlig forsøg på at opnå betalingsmidler eller personlige betalingsoplysninger gennem bedrag eller udnyttelse af betalingssystemer. Det kan ramme forbrugere, virksomheder og finansielle institutioner og dækker både kortbaserede transaktioner og online betalinger.

Formerne omfatter kortbedrageri ved brug af stjålne eller kopierede kort, kort-not-present bedrageri ved online eller telefonbestillinger, phishing og skimming, malware og konto- eller identitetsovertagelse, samt refund- eller reversing-bedrageri ofte kaldet 'friendly fraud'.

Bedragerne udnytter svage punkter i betalingsinfrastrukturen, dataudveksling, social engineering og data breaches for at få adgang til kortnumre, credentials eller tilgang til konti. Bedrageri kan være rettet mod forbrugere, detailhandlere eller betalingsudbydere og kan udløse direkte tab, chargebacks og omkostninger til undersøgelse og foranstaltninger.

Forebyggelse kræver en kombination af teknologiske og organisatoriske tiltag. Eksempler er EMV-chip og PIN, stærk kundeautentificering i henhold til SCA, 3D Secure ved online betalinger, tokenisering og kryptering af data, samt overholdelse af PCI DSS og løbende risikostyring og overvågning af transaktioner ved hjælp af regelbaserede og maskinlæringsbaserede modeller.

Lovgivningsmæssigt er betalingsbedrageri et område under tilsyn af finansielle myndigheder i mange lande. Flere jurisdiktioner har indført regler som PSD2 i EU til at sætte krav til autentificering og sikkerhed i betalinger samt procedurer for klager og kompensation. Bekæmpelse af bedrageri påvirker alle involverede parter gennem økonomiske tab, omkostninger til sikkerhed og opretholdelse af tillid i betalingssystemerne.