Beregningsmåderne

Beregningsmåderne er en betegnelse i dansk sprogbrug for de metoder, der anvendes til at udlede numeriske resultater fra data eller modeller. Begrebet omfatter formler, regler, algoritmer og beregningsprocedurer, som ligger til grund for en række beregninger i vidt forskellige fagområder, herunder matematik, økonomi, ingeniørvidenskab, statistik og offentlig forvaltning.

Typisk deles beregningsmåderne op i analytiske metoder (lukkede formler, der giver præcise resultater), numeriske metoder (computergenererede tilnærmede løsninger) og probabilistiske eller statistiske metoder (usikkerhedsarbejde og sandsynlighedsbaserede estimater). Derudover kan metoderne være deterministiske eller stokastiske, og de kan være eksakte eller iterative. Kriterier for valg af metode inkluderer dataenes karakter, ønsket nøjagtighed, tilgængelige ressourcer og krav til gennemsigtighed og reproducerbarhed.

I praksis anvendes beregningsmåderne på mange områder. I finans og skat bruges de til at estimere nutidsværdi, afkast og skattegrundlag. I statistik og videnskabelig forskning er estimationsmetoder som maksimal sandsynlighed og Bayes-teknikker almindelige. I teknik og naturvidenskab anvendes numeriske metoder til at løse differentialligninger og andre komplekse modeller, hvor analytiske løsninger ikke findes. Generelt understøtter beregningsmåderne beslutninger ved at gøre resultaterne fremkomne, repeterbare og kravopfyldende i praksis.