åndedrætets

Åndedrættet er den fysiologiske proces, hvor organismer optager ilt og afgiver kuldioxid gennem indånding og udånding. Hos mennesker består åndedrættet af luftvejene—næse- og mundhule, svælg, luftrør og bronkier— og lungerne med alveoler, hvor gasudvekslingen finder sted. Luft passerer gennem luftvejene til alveolerne, hvor ilt diffunderer over alveolemembranerne og binds til hæmoglobin i røde blodlegemer; kuldioxid diffunderer i den modsatte retning og udskilles ved udånding.

Åndedrættet omfatter processer kaldet ventilation og gasudveksling. Inspiration er en aktiv proces, hvor diaphragma kontraherer og interkostalmusklerne hæver brystkassen; luften trækkes ned i lungerne. Ekspiration er i hvile ofte passiv, men kan være aktiv ved fysisk arbejde.

Åndedrættet reguleres primært af åndedrætscentret i hjernestammen og af kemoreceptorer i karotider og aorta. Stigninger i CO2 eller sænket blodets pH øger åndedriftsfrekvensen og gør vejrtrækningen dybere. Frivillig kontrol via motoriske cortex gør det muligt at ændre vejrtrækningen bevidst.

Oxygen er nødvendig for cellular respiration, som producerer energi i form af ATP. Kuldioxid er et affaldsprodukt, og korrekt gasudveksling er afgørende for syre-base balancen i blodet. Sygdomme som astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), pneumoni og lungefibrose kan påvirke åndedrættets effektivitet.