Kuldioxid

Kuldioxid, kemisk formel CO2, er en farveløs, lugtfri gas ved stuetemperatur. Den består af et kulstofatom koblet til to iltatomer i en lineær molekyl. Kuldioxid har en densitet, der gør den sværere end luft, og den er stabil i luften, men let at opløse i vand, hvor den danner kulsyre (H2CO3). I naturen indgår den i karbon-kredsløbet og optræder både som en naturlig del af atmosfæren og som et produkt af biologisk og geologisk aktivitet.

Natur og cyklus: Kuldioxid dannes ved respiration hos mennesker og dyr, nedbrydning af organiske materialer og ved forbrænding af fossile brændstoffer. Vulkanudbrud og visse geologiske processer bidrager også. Planter og alger fjerner CO2 gennem fotosyntese, mens havene opløser og akkumulerer betydelige mængder CO2, hvilket påvirker havets kemiske sammensætning og pH.

Klima og miljø: Kuldioxid er en vigtig drivhusgas. Øgede koncentrationer i atmosfæren bidrager til klimaændringer gennem øget varmeafgivelse tilbage til overfladen. De primære menneskeskabte kilder er forbrænding af fossile brændstoffer til energi og transport, industri og ændringer i arealanvendelse som skovrydning. Kuldioxid påvirker også den globale kulstofcyklus gennem havets optag og frigivelse af CO2.

Anvendelser og sikkerhed: CO2 anvendes i kulsyreholdige drikkevarer, fødevareindustrien, som inert gas i forskellige industrielle processer og i brandslukning. I høje koncentrationer udgør kuldioxid en risiko for iltmangel og kan være farligt i lukkede rum. Sikker håndtering kræver ventilation og overvågning af iltniveauet.