tænderne

Tænderne er kalkede strukturer placeret i kæberne, hvis primære funktion er at bide, tygge og bidrage til tale og ansigtets udseende. Hos mennesker er tænderne fordelt i to kæber (over- og underkæbe) og er forankret i kæbeknoglen via periodontal ligament i alveolære furer.

Anatomi og opbygning: Hvert tand består af en krone, der er synlig i munden, og roden, der bevarer tænden i kæben. Den yderste emalje er den hårdeste væv i kroppen og dækker kronen. Under emaljen ligger dentin, som udgør det meste af tanden og danner grunden omkring pulpen, der indeholder nerver og blodkar. Rodoverfladen dækkes af cementum og holdes fast i kæben via periodontal ligament og alveolært knoglevæv.

Typer og tandopbygning: I voksne findes fire typer tænder: fortænder (incisors), hjørnetænder (canines), kindtænder (præmolarer) og molarer (moler). En typisk kvadrant i permanent tænderækken har 2 fortænder, 1 hjørnetand, 2 præmolarer og 3 molarer, hvilket giver 32 tænder i alt. Den primære (mælketands) sæt består af 20 tænder med et 2-1-0-2-forhold per kvadrant og udskiftes senere af de permanente tænder.

Udvikling og pasning: Mælketænderne bryder typisk frem omkring seks måneders alderen, og udslidningen begynder rundt omkring seks år. Permanente tænder vokser frem i ungdomsårene og tidligt voksenliv. God mundhygiejne, regelmæssig tandpleje og fluorider hjælper med at forebygge caries og parodontale sygdomme.

Variation og funktion: Tænderne er heterodont og specialiserede til forskellige funktioner, hvilket bidrager til fordøjelsen, tale og æstetik. Forskning undersøger genetiske og miljømæssige faktorer, der påvirker tændernes opbygning og holdbarhed.