tilfældigheder

Tilfældigheder er et dansk ord, der henviser til begivenheder, der sker uden et forudbestemt mønster eller årsag. I dagligt sprog bruges ordet også om coincidences. Entalformen er tilfældighed og flertalsformen tilfældigheder. Begrebet dækker både tilfældige hændelser og elementer af tilfældighed eller randomness; i statistik og sandsynlighedsregning betegner det ofte udfald, der ikke kan forudsiges med sikkerhed, men som kan beskrives ved en sandsynlighedsfordeling.

I sandsynlighedsteorien optræder tilfældigheder som resultater af eksperimenter, hvis udfald kan beskrives statistisk. Sandsynligheden for en given hændelse beregnes ud fra model og fordeling. Hændelser kan være uafhængige eller afhængige; i lange tidsrum vil gennemsnitlige frekvenser nærme sig de teoretiske sandsynligheder gennem loven om store tal og den centrale grænseværdi. Der skelnes også mellem ægte tilfældighed og deterministisk proces, der fremstår som tilfældig (pseudo-tilfældighed).

I hverdagen beskriver tilfældigheder ofte coincidences: bemærkelsesværdige, uventede sammenfald af begivenheder. Mennesker er tilbøjelige til at søge mønstre i tilfældige sekvenser og at tillægge tilfældige hændelser forklaringer, der ikke er statistisk underbyggede.

Tilfældigheder kan vildlede; kognitive biaser som apofeni (opfattelse af mønstre i tilfældige data) og baselinje-negligence påvirker tolkningen. I statistik og videnskab bruges sandsynlighedsmodeller til at håndtere usikkerhed og til at vurdere, hvor usandsynlige nogle hændelser faktisk er.

I anvendelser omfatter tilfældigheder spilteori, risikovurdering og simuleringer. Typer af tilfældigheder omfatter stokastiske processer og forskellige fordelinger (f.eks. uniform, normal, binomial). I computering og simulering bruges pseudo-tilfældelige tal til at efterligne tilfældighed, mens filosofiske diskussioner undersøger forholdet mellem determinisme og chance.