tarmcellerne

Tarmcellerne er de celler, der udgør den indre overflade af fordøjelseskanalen og danner den menneskelige tarmepitel. De dækker slimhinden i tyndtarmen og tyktarmen og udspringer fra tarmens stamceller i Lieberknhs-krypterne. Epitelet er i konstant fornyelse, hvor nye celler dannes i kryptene og differentieres, indtil de når villi og forlader den luminale overflade.

Tarmepitelet består af flere celletyper med forskellige funktioner. Enterocytter er de primære absorberende celler og har mikrovilli i brush border, som øger overfladearealet til optagelse af næringsstoffer. Goblet-celler producerer mucus, der beskytter og smører slimhinden. Enteroendokrine celler frigiver hormoner i respons på næring, hvilket styrer fordøjelsen og sult. Paneth-celler findes primært i tyndtarmen og udskiller antimikrobielle peptider. M-celler bidrager til immunovervågning ved at transportere antigener til Peyerskabs knopper.

Funktionelt understøtter tarmcellerne fordøjelsen gennem optagelse af næringsstoffer, vand og elektrolytter, samtidig med at epitelet fungerer som en afgrænsning og immun barriere. Mucuslaget og tætte celleforbindelser (tight junctions) arbejder sammen for at kontrollere passage af salte, vand og mikroorganismer og for at beskytte mod infektioner.

Udskiftningen af epitelet sker hurtigt, typisk hver 3–5 dage. Stamceller i kryptene (hovedsageligt Lgr5+-celler) leverer nyt epitel via Wnt- og Notch-signalveje og arrangeres i differentierede cellelinjer.

Forholdet til sygdomme er centralt i medicin: skader på epitelet ved glutenallergi (cøliaki), inflammatoriske tarmsygdomme og infektioner kan ændre strukturen og barrierens funktion og øge risikoen for kræft i colon og endetarm. Tarmcellerne spiller også en vigtig rolle i samspillet med tarmmikroorganismerne.