signalgengivelse

Signalgengivelse refererer til processen hvor en signal renders eller gengives i et system, altså at et inputsignal omformes til et output der bevarer informationens indhold. Begrebet dækker ofte hele kæden fra kilden til den endelige gengivelse, herunder generering, transformation, transmission og rekonstruktion på tværs af enheder og medier.

I praksis kan signalgengivelse foregå i både analoge og digitale domæner. I analoge systemer omfatter det for eksempel forstærkning, filtrering, mixing og kobling med mindst mulig ændring af signalets karakter. I digitale systemer indgår trin som sampling, kvantisering, kodning, modulerering, transmission, demodulering og rekonstruktion til en anvendelig form. Systemet må ofte afveje detaljer som troværdighed (fidelity), latenstid og bredbånd, samtidig med at det håndterer støj og fordrejning.

Nøgleaspekter ved signalgengivelse inkluderer troværdighed til det oprindelige signal, latenstid, båndbredde og modstandsdygtighed over for støj og forvrængning. Væsentlige parametre og målinger omfatter signal-til-støj-forhold, total harmonic distortion og dynamisk rækkevidde. Disse målinger anvendes til at vurdere, hvor præcist og effektivt et system gengiver signalet.

Signalgengivelse er central i felter som telekommunikation, broadcasting, lyd- og billedteknik, måleteknik og generel signalbehandling. Den begrebsmæssige ramme bruges også i kvalitetssikring og kalibrering, hvor målet er at sikre, at den gengivne signal stemmer overens med specifikationen. I dansk teknisk litteratur kan termen forekomme sammen med eller som afledning af relaterede begreber som signalformidling eller signalafsendelse, alt efter kontekst.