scenarioutforskning

Scenarioutforskning er en systematisk tilgang til at undersøge potentielle fremtidige tilstande ved at udvikle og analysere plausibel scenarier for at belyse usikkerheder i politik, økonomi, teknologi og samfund. Scenarioutforskning adskiller sig fra kvantificerende fremskrivninger ved ikke nødvendigvis at fastlægge sandsynligheder på scenarierne, men ved at udforske forskellige mulige udviklingsveje og deres konsekvenser.

Metodemæssigt følger scenarioutforskning en typisk proces, der omfatter identifikation af drivere og usikkerheder, fastlæggelse af centrale kritiske usikkerheder, konstruktion af narrativer eller logikker for scenarierne, test af konsistens og robusthed samt analyse af konsekvenser og indikatorer. Metoder kan være kvalitative, såsom ekspertvurderinger, Delphi-undersøgelser og workshops, samt kvantitative modeller og mixed methods. Data og input hentes ofte fra litteratur, eksperters vurderinger og inddragelse af interessenter.

Historik og anvendelsesområder: Scenarioutforskning har rødder i futures studies og tidlige scenarievurderinger fra midten af det 20. århundrede, herunder kommerciel scenariplanlægning. I Skandinavien og øvrige Europa har den været anvendt inden for offentlig policy, klima- og energiudvikling, byudvikling og virksomhedsdrevne strategiske analyser for at forbedre beslutningsgrundlaget i mødet med usikkerhed.

Udfordringer og overvejelser: En udfordring er risiko for bias og for overdrevent kompleksitet, hvilket kan gøre resultaterne svære at tolke. Transparente antagelser og scenariets logik samt inddragelse af forskellige perspektiver er derfor vigtige. Etiske overvejelser og kommunikationen af scenarier til beslutningstagere er også central.

Se også: futures studies, scenarioplanering, ekspertpaneler, risikoanalyse.