reliabilitetscentreret

Reliabilitetscentreret vedligeholdelse (RCM) er en systematisk metode til at bestemme vedligeholdelsesbehov for et teknisk udstyr med det formål at opretholde eller forbedre funktion, sikkerhed og driftsstabilitet til en lavere kostpris. Målet er at identificere de vedligeholdelsesopgaver, der virkelig giver værdi, og undgå unødvendig eller skadelig vedligehold.

Historie: Begyndte i luftfartsindustrien i slutningen af 1960'erne og 1970'erne, udviklet af United Airlines og bidrag fra akademiske og myndighedsorganisationer; yderligere formaliseret af Nowlan og Heap i 1978 i bogen "Reliability-Centered Maintenance." Metoden er siden adopteret bredt i luftfart, energi, myndigheds- og procesindustri.

Proces: RCM indebærer typisk krav: identifikation af funktioner, identifikation af fejltilstande, vurdering af konsekvenser (sikkerhed, miljø, drift, vedligeholdelsesomkostninger), og fastlæggelse af passende vedligeholdelsesstrategier. RCM benytter ofte syv grundlæggende spørgsmål og kombinerer data fra historik, pålidelighed og risikovurdering for at vælge mellem strategier som tilstandsbaseret vedligehold, tidsbestemt vedligehold, inspektion, fejlfinding, reparation eller designændringer. Opfølgning og dokumentation er væsentlig, og processen understøtter løbende forbedring.

Fordelene inkluderer bedre funktionssikkerhed, lavere samlede livscyklusomkostninger og mindre unødvendig vedligehold. Begrænsninger omfatter behov for data, tværfagligt engagement og ressourcer til at implementere og vedligeholde analysen, hvilket kan være udfordrende for mindre aktiver.

Anvendelsesområder: luftfart, energi, vand og affald, industriel produktion og andre sektorer med kritisk udstyr.