produktivitetsindeks

Produktivitetsindeks er en statistisk måleenhed, der måler forholdet mellem produktion (output) og de ressourcer, der bruges til at producere den (input) i en given tidsperiode. Indekset anvendes til at vurdere, hvor effektivt ressourcer anvendes, og det gør det muligt at sammenligne præstationer over tid, mellem virksomheder eller mellem sektorer.

Den mest almindelige form er arbejdsproduktivitet, hvor output måles pr. arbejdstime eller pr. beskæftiget. En mere omfattende variant er totalfaktorproduktivitetsindeks (TFP), som forsøger at måle den del af outputvæksten, der ikke kan tilskrives ændringer i mængden af de målte input som arbejdskraft og kapital, men som afspejler teknologisk fremskridt, organisation og andre kvalitetsforbedringer.

Et grundlæggende produktivitetsindeks kan beregnes som forholdet mellem et outputindeks og et inputindeks. Mere avancerede metoder i flerfaktor-sammenhænge bruger vægtede gennemsnit som Tornqvist- eller Fisher-idealet indeks. Ved sammenligninger over tid eller på tværs af enheder anvendes også Laspeyres- eller Paasche-type vægte for at holde input konstant eller output konstant som referencepunkter.

Data til beregningen kan være fysiske mængder eller monetære værdier, og input kan omfatte arbejdstimer, kapitalressourcer, energi og materiale. Produktivitetsindeks bruges af nationale statistikker, virksomheder og forskere til benchmarking, performanceopfølgning og politiske analyser. Behandling af kvalitetsskift, prisændringer og definitionsvalg er vigtige for pålidelige resultater.

Begrænsningerne inkluderer målefejl, pris- og kvalitetseffekter samt antagelser om produktionsprocessens struktur.