arbejdsproduktivitet

Arbejdproduktivitet er et mål for, hvor meget output der produceres pr. enhed arbejdskraft. Den mest udbredte måling er BNP per arbejdstime, men også output per ansat anvendes i visse analyser. Produktiviteten afspejler både teknologiske fremskridt, kapitaltilførsel og forbedringer i arbejdsprocesser og kompetencer.

Når arbejdstiden udnyttes effektivt, og der er mere eller bedre kapital pr. arbejdstager, stiger arbejdsproduktiviteten. En forbedret arbejdsproces, investeringer i maskiner og digitalisering kan øge, hvor meget der produceres pr. arbejdstime. Høje vækstrater i produktivitet giver ofte højere levestandard og bedre lønudvikling, forudsat at virksomhedernes indtægter omsættes til lønninger og investeringer.

Forskelle i produktivitet mellem sektorer og lande kan skyldes sammensætningen af erhverv, tilgængelig teknologi, uddannelse og institutionsrammer. Produktiviteten påvirkes også af kapitalintensitet, virksomheders ledelse og processer, forskning og innovation samt arbejdskraftens kvalifikationer.

Der er begrænsninger ved målinger af arbejdsproduktivitet. BNP per time er en sammensat størrelse og kan være påvirket af prisændringer og sæsonvariationer. Kvalitetsforskelle i output, forskelle i arbejdstidsdefinitioner og forskelle i statistiske metoder gør sammenligninger på tværs af lande og år mere komplekse.

Produktivitetsvækst anses som en central drivkraft for vækst i levestandard og for virksomheders konkurrenceevne. Politikere og forskere fokuserer derfor på investering i forskning og uddannelse, infrastruktur, innovation og effektive arbejdsmarkeds- og reguleringer for at fremme arbejdsproduktiviteten over tid.