omkostningsmodel

En omkostningsmodel er en systematisk metode til at tilskrive og beregne de omkostninger, som er forbundet med produkter, tjenester eller aktiviteter i en organisation. Modellen hjælper med at forstå, hvordan omkostningerne opstår, hvordan de fordeles, og hvordan de ændrer sig med aktivitetsniveau, tid eller beslutninger. Formålet er at understøtte beslutninger inden for prissætning, budgettering, investeringer og omkostningsstyring.

Typiske komponenter omfatter: identifikation af omkostninger (faste og variable, direkte og indirekte), udvælgelse af omkostningsdrivere, niveauet for fordeling, og antagelser om fremtidig aktivitet. Modeller kan være bottom-up (opbygget fra enkelte enheder) eller top-down (fordelt fra et samlet beløb). Metoder som time-driven activity-based costing (TDABC), life-cycle costing, standardkostning og target costing er almindelige.

Tilgange og teknikker inkluderer bottom-up og top-down tilgange, parametisk modellering, scenarie- og følsomhedsanalyse, og brug af historiske data fra regnskab og operationer. Anvendelser spænder fra prissætning og profitmaksimering til planlægning af kapacitet og sammenligning af alternative processer.

Fordele ved en omkostningsmodel omfatter større gennemsigtighed i omkostningsstrukturen, bedre beslutningsgrundlag og mulighed for at identificere besparelsesområder. Udfordringer omfatter datakvalitet, vedligeholdelse af modellen og kompleksitet ved at afspejle ændrede forretningsprocesser.

Et kort eksempel: en producent anvender TDABC til at tildele direkte materialer og arbejdskraft til produkter via omkostningsdrivere som maskintimer og producerede enheder, hvilket giver en enhedsomkostning og et beslutningsgrundlag for prisfastsættelse og investeringer.