kvindebevægelsen

Kvindebevægelsen i Danmark er en fællesbetegnelse for de historiske og nutidige bevægelser og netværk, der har kæmpet for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Bevægelsen har spillet en central rolle i politiske, sociale og kulturelle ændringer siden 1800-tallet og samlet aktører fra faglige, politiske og folkelige miljøer.

I 1870’erne og 1880’erne opstod de første organiserede danske kvindebevægelser, herunder Dansk Kvindesamfund. Disse grupper arbejdede for uddannelse, juridiske rettigheder og senere stemmeret. Gennem tidende udviklede bevægelsen sig til bredere spørgsmål om ligeløn, erhvervsmuligheder og politisk indflydelse.

Med stemmeretten for kvinder i 1915 og de følgende årtier nåede bevægelsen konkrete politiske sejre. Kvinder kunne stemme og stille op til valg, og der begyndte en betydelig repræsentation af kvinder i politik og erhverv. Uddannelse og arbejdsvilkår blev i stigende grad tilgængelige for kvinder i løbet af det 20. århundrede.

I 1970’erne blev Rødstrømpebevægelsen en markant del af den danske kvindebevægelse. Gennem demonstrationer og kampagner satte den fokus på abortrettigheder, ligeløn og bedre barselsvilkår. Den førte til lovgivning som abortion on demand i 1973 og bidrog til videre reformer på arbejdsmarkedet og i familielivet.

I dag består kvindebevægelsen af et mangfoldigt landskab af organisationer og netværk, der arbejder med ligestilling, bekæmpelse af kønsbaseret vold, familie- og barselsordninger, repræsentation i offentlige institutioner og spørgsmålet om intersektionalitet. Bevægelserne fortsætter med at påvirke politik, kultur og hverdagspraksis i Danmark.