kulstofprissætning

Kulstofprissætning er en offentlig policy, der pålægger en pris på udledning af drivhusgasser for at ændre adfærd og investeringer i retning af lavere emissioner. De to mest udbredte værktøjer er kulstofskat og cap-and-trade (kvotesystem). En kulstofskat fastsætter en pris per ton CO2e og giver et konstant incitament til at reducere udledning gennem teknologiinvesteringer og energibesparelser. Et kvotesystem sætter en samlet udledningsgrænse og fordeler eller sælger tilladelser; pris og mængde bestemmes gennem markedet, og den samlede udledning er begrænset.

Effekten af kulstofprissætning afhænger af dækningen, prisniveauet og hvor hurtigt prisen eller kvotesystemet udvikler sig over tid. Designelementer inkluderer hvilke sektorer der omfattes, hvordan prisen eller kvotestokken udvikler sig, og hvordan indtægter bruges (f.eks. reduktion af anden skat eller finansiering af grønne investeringer). Grænsejusteringer kan være nødvendige for at undgå konkurrenceforvridninger og lækage.

Globalt er kulstofprissætning udbredt i varierende form. EU's Emissionshandelssystem er et af de største kap-kort-ordninger; andre eksempler er Sveriges kulstofskat og British Columbia's skat. Mange lande overvejer eller gennemfører sådanne ordninger som del af deres klimapolitik.

Fordelene omfatter prissignal til lavere emissioner og potentielt skatte- eller omfordelingsgevinster fra indtægter. Ulemperne kan være prisvolatilitet, risiko for lækage og regressive effekter for lavindkomstgrupper, hvis ikke indtægter bruges klogt. Effektiviteten måles ved ændringer i emissioner, økonomiske omkostninger og virkninger på fordeling.