kræftfremkaldende

Kræftfremkaldende er et begreb, der bruges om stoffer, miljøfaktorer eller tilstande, som har potentiale til at forårsage kræft hos mennesker eller dyr. Begrebet anvendes i folkesundheds- og regulative sammenhænge for at beskrive egenskaber ved agenser, der kan fremkalde kræft efter eksponering. Om en agent er kræftfremkaldende afhænger af dosen, eksponeringens varighed og rute samt individets genetiske og helbredsmæssige sårbarhed.

Klassifikation og eksempler: En af de mest udbredte systemer er IARC, som placerer agenser i grupperne 1, 2A, 2B, 3 og 4. Gruppe 1 inkluderer kræftfremkaldende stoffer for mennesker (f.eks. tobaksrøg, asbestos, ultraviolet stråling, benzen og alkohol). Gruppe 2A omfatter sandsynligvis kræftfremkaldende agenser, Gruppe 2B muligvis kræftfremkaldende, Gruppe 3 ikke tilstrækkeligt klassificerbare, og Gruppe 4 sandsynligvis ikke kræftfremkaldende. Ud over IARC anvendes regulative klassifikationer i arbejds- og miljøsammenhænge, ofte for at sætte grænser for eksponering og kræve sikkerhedsforanstaltninger.

Mekanismer og konsekvenser: Kræftfremkaldende agenser kan skade DNA, forårsage mutationer, ændre epigenetiske mønstre eller fremme kronisk inflammation. Virkningen kan være afhængig af vævstype og kræver ofte længerevarende eller gentagen eksponering. Risikoen er ikke ensartet og afhænger af samlede eksponeringer og personlige faktorer.

Vigtigheden for offentlig sundhed: Anvendelse af begrebet kræftfremkaldende ligger til grund for forebyggelse gennem reduktion af eksponering, sikkerhedsstandarder og lovgivning, samt for kommunikation om risiko og beskyttelsesforanstaltninger.