knoglesygdom

Knoglesygdom er et overordnet begreb for lidelser der påvirker knoglernes struktur, tæthed eller funktion. Disse sygdomme kan være metaboliske som osteoporose og osteomalaci, genetiske som osteogenesis imperfecta, inflammatoriske som Pagets sygdom, infektiøse som osteomyelitis eller neoplastiske som primære knogle tumorer og knoglemetastaser. Fælles konsekvenser er smerter, nedsat bevægelighed og øget risiko for brud.

Årsager og risikofaktorer varierer efter tilstand, men omfatter alder og køn (osteoporose er særligt udbredt hos ældre kvinder), hormonelle forandringer, utilstrækkelig indtagelse af calcium og vitamin D, lav fysisk aktivitet, rygning og alkohol, samt underliggende sygdomme og visse medikamenter som kortikosteroider.

Diagnostik bygger på klinisk vurdering og billeddannelse som røntgen, CT og MRI. En knoglemineraltæthedsmåling ved DEXA-scanning bruges ofte til at vurdere osteoporose. Blod- og urinprøver kan hjælpe med at afklare stofskiftet (calcium, fosfat, alkaline fosfatase, vitamin D og PTH). I nogle tilfælde kan knoglebiopsi være nødvendig, særligt ved mistanke om kræft eller sjældne tilstande.

Behandling afhænger af den konkrete tilstand og kan omfatte kost- og livsstilsændringer, tilførsel af calcium og vitamin D, samt lægemidler som bisfosfonater eller denosumab for at mindske knogletab. Osteoanaboliske midler kan fremme ny knogleformation. Behandling af underliggende årsager, smertelindring, fysioterapi og kirurgi ved brud eller tumorer spiller også en vigtig rolle.

Prognosen varierer betydeligt mellem forskellige knoglesygdomme; mange tilstande kan kontrolleres med langvarig behandling og opfølgning. Forskning fokuserer på forbedret diagnostik, forståelse af knoglebiologi og nye behandlinger.