effektkilde

Effektkilde er i elektronik og elektroteknik en enhed eller komponent, som leverer elektrisk energi til et kredsløb. Dens primære funktion er at opretholde et bestemt spændingsniveau eller en bestemt strøm i kredsens ledninger, således at andre komponenter kan bruge energien.

Kilder kan være ideelle eller reelle. En ideel effektkilde giver altid den ønskede spænding eller strøm uanset belastningen og har ingen indre modstand. I virkeligheden har alle kilder en intern modstand, hvilket påvirker spænding og strøm i kredsløbet. Realistiske kilder beskrives ofte ved Thevenin- eller Norton-modeller: en ideel spændingskilde med en serieindkoblet intern modstand (Thevenin) eller en ideel strømkilde med en parallel intern modstand (Norton).

Typer af effektkilder omfatter batterier og akkumulatorer, strømforsyninger og generatorer, samt vedvarende kilder som solceller og nettilførte kilder gennem elnettet. Kildens karakteristika bestemmer den tilførte spænding og den maksimale strøm, hvilket påvirker kredsløbets ydeevne, stabilitet og sikkerhed.

I praksis er valget af effektkilde centralt for kredsløbets funktion: overbelastning, spændingsfald og termisk stress kan begrænse ydeevnen. Virkningsgrad, støj og elektromagnetisk forstyrrelse er også vigtige betragtninger i design og analyse af kredsløb.

Se også: Thevenins sætning, Norton-ekvivalenter, elektrisk effekt, energikilde.