spændingskilde

En spændingskilde er en kilde eller en komponent, der opretholder en fast potentiel forskel mellem to terminaler. Den leverer eller absorberer energi efter behov og har til hensigt at give en bestemt spænding uafhængigt af den aktuelle belastning, forudsat at kilden virker inden for sine fysiske grænser.

Der findes to hovedtyper: uafhængige og afhængige spændingskilder. En uafhængig spændingskilde giver en bestemt spænding uafhængigt af andre størrelser i kredsen, mens en afhængig (styret) spændingskilde ændrer sin spænding i forhold til en anden målt størrelse i kredsen, ofte en spænding eller strøm i en anden del af kredsløbet. Eksempler på uafhængige spændingskilder er batterier, laboratorie-strømkilder og andre kilder, der forsøger at holde en konstant spænding. Afhængige spædningskilder findes ofte som spændingsstyrede spændingskilder (VCVS) eller lignende konstruktioner i måleregler og kredsløb.

Ideale spændingskilder antages at have nul intern modstand og ubegrænset strømkapacitet, hvilket er en teoretisk forenkling. Praksis har indre modstand og en maksimal tilladelig strøm, og den leverer kun en spænding inden for sit specificerede område. Som følge heraf bliver mange praktiske kilder modellert som en ideal spændingskilde i serie med en modstand.

Modellering og teoremer: Enhver lineær to-terminal spændingskilde kan erstattes af en Thevenin-model (et spændingskilde Vth i serie med modstanden Rth) eller en Norton-model (en strøm In i parallel med Rn). Thevenins og Nortons ækvivalenter gør det lettere at analysere kredsløb. Spændingskilder anvendes bredt til at drive kredsløb i alt fra små elektroniske enheder til større strømforsyninger og strømforsyningsdesign.