domenenavnet

Et domenenavn er en menneskelig læselig adresse på internettet, der identificerer et domæne og bruges til at hente ressourcer som hjemmesider og e-mailtjenester. Gennem Domain Name System (DNS) kortlægges domenenavnet til en eller flere IP-adresser, så computere kan finde og kommunikere med den aktuelle hostinginfrastruktur. Domenenavne gør det nemmere at huske adresser sammenlignet med rene tal.

Domenestruktur og eksempler

Et fuldt kvalificeret domænenavn består af flere dele adskilt af punktummer, hvor højere niveauer læses til venstre. Øverst findes topniveau-domæner (TLD), som kan være generiske (f.eks. .com, .net, .org) eller lande- eller regionskoder (f.eks. .dk, .no, .se). Under-TLD’er kan have yderligere niveauer, fx eksempel.dk eller firma.co.uk. I Danmark administreres .dk af registreringsorganisationen DK Hostmaster og registreres gennem registrars, mens registrante knyttes til navnetjenester og DNS-værktøjer.

Registrering og administration

Et domænenavn registreres gennem en registrar, ofte for en periode på et antal år og kan forlænges ved udløb. Ved flytning mellem registrars eller ændring af ejer kræves ofte verificering. Domæner kan også overføres mellem ejere og ændre navneserver for at pege på ny hosting. Ejerskab og registreringsoplysninger kan være underlagt privatlivsbeskyttelse og gældende lovgivning, herunder GDPR i EU.

DNS og tekniske detaljer

For at fungere kræver domænenavne DNS-poster som A, AAAA, CNAME, MX og TXT, samt navneservere. Sikkerhedsforanstaltninger som DNSSEC hjælper med at beskytte mod visse angreb. Internationalisering gør det muligt at have domænenavne på ikke-latinske tegn via IDN og punycode.

Juridiske og forretningsmæssige aspekter

Domænenavne kan være genstand for varemærkestridigheder og cybersquatting. Internationale retningslinjer som UDRP og lokale regler behandler tvister og krav. Domænenavnet spiller en central rolle i online identitet, branding og kommunikation.