Domænenavne

Domænenavne er menneskeligt læsbare adresser, der bruges til at finde ressourcer på internettet. I stedet for at huske numeriske IP-adresser som 93.184.216.34 kan brugeren indtaste et domænenavn som example.dk. Domænenavne oversættes af Domain Name Systemet (DNS) til maskinlæsbare IP-adresser, således at en webside, en mailserver eller en anden service kan findes og adresseres.

DNS er et hierarkisk distribueret system. Øverst står roddns, derefter topniveau-domæner (TLD'er) som .dk, .com og .org, og dernæst underliggende niveauer. Et domænenavn består af labels adskilt af prikker, fx example.dk, hvor 'dk' er TLD og 'example' er anden-niveau domæne. Underdomæner som www.example.dk eller mail.example.dk kan oprettes ved at delegere til de relevante navneservere.

Registrering og styring af domænenavne sker gennem registratorer, der er akkrediteret af den pågældende TLD-registries styrelse. For .dk administreres domænerne af DK Hostmaster. Når et domæne registreres, tildeles autoritative navneservere og en livstid, der normalt er et år ad gangen, med mulighed for fornyelse eller overførsel til en anden registrator.

DNS-records definerer, hvordan domænenavne knyttes til ressourcer: A og AAAA peger til IPv4/IPv6-adresser, MX angiver postservere, CNAME tillader alias, NS angiver autoritative navneservere, og TXT bruges til beskrivelser og sikkerhedsprotokoller som SPF og DKIM. Internationaliserede domæner (IDN) gør det muligt at bruge ikke-latine tegn, ved hjælp af punycode. DNSSEC kan øge sikkerheden ved at signere DNS-svarene.