brugbarhed

Brugbarhed beskriver i hvilken grad et produkt gør det muligt for en bruger at udføre sine opgaver effektivt og hurtigt, uden fejl, med let indlæring og høj tilfredshed i en given kontekst. Det dækker både software, websites, fysiske produkter og samspillet mellem menneske og maskine.

Omfang og anvendelse: Brugbarhed refererer til en brugssituation og en bestemt gruppe af brugere. Den påvirkes af designvalg, tilgængelighed, dokumentation, support og kontekstuelle forhold som miljø og udstyr. God brugbarhed kan bidrage til bedre ydeevne, lavere træningsomkostninger og højere brugerengagement.

Centrale faktorer: Lærbarhed, effektivitet, fejlmargin og tolerance over for brugerfejl, genkendelighed og forståelighed, samt tilfredshed. Tilgængelighed og inkluderende design er ofte en del af brugbarheden, så flere brugere med forskellige forudsætninger kan nå målene.

Vurdering og metoder: Brugbarhed måles gennem metoder som brugertest, heuristisk evaluering og kognitive walkthroughs. Kvantitative metrikker inkluderer opgavestyrke, første løbstid, fejlrate og generel brugertilfredshed. Over tid anvendes iterative tests og prototyper for at forbedre designet.

Standarder og tilknytning: Internationale retningslinjer som ISO 9241-11 definerer brugbarhed og dens kontekst. Tilgængelighedsstandarder (f.eks. WCAG) understøtter ligelig adgang til produkter. Begrebet er tæt forbundet med brugercentreret design og UX.

Betydning: Hensigten er at gøre produkter nemmere at bruge, hvilket ofte fører til bedre effektivitet, højere adoption og større sikkerhed i brugen. Brugbarhed er en komponent i den samlede brugeroplevelse og bør ledsages af funktionalitet og relevans.