beslutteorier

Beslutteorier er et tværfagligt felt, der studerer principper og modeller for beslutningstagning under usikkerhed. Forskningen inddeles ofte i normative, deskriptive og preskriptive tilgange. Normativ beslutteori undersøger, hvordan rationelle agenter bør træffe beslutninger for at maksimere forventet nytte givet præferencer og sandsynligheder. Deskriptiv beslutteori analyserer derimod, hvordan folk faktisk træffer beslutninger, ofte med systematiske afvigelser fra den normative model, som ses i prospektteori. Preskriptiv beslutteori fokuserer på værktøjer og teknikker, der hjælper mennesker med at træffe bedre beslutninger i praksis, f.eks. beslutningstræer og multi-kriterie beslutningsanalyse (MCDA).

Nøglemodeller omfatter forventet nytte-teori (von Neumann og Morgenstern), subjektiv forventet nytte (Savage), Bayesiansk beslutningsteori og prospektteori. Andre rammer inkluderer begrænset rationalitet, informations- og kognitionsbegrænsninger samt robust beslutningstagning. MCDA håndterer handel mellem flere mål og præferencer. Spilteori beskriver beslutninger i strategiske sammenhænge mellem flere aktører.

Værktøjer og begreber omfatter sandsynlighed, nyttefunktioner, Bayes-opdatering, beslutningstræer og stokastisk dominans. Anvendelser findes inden for økonomi og finans, operationsanalyse, datalogi og kunstig intelligens, medicin og offentlig politik.

Kritik peger på kognitive biaser, ambiguitet og risikohåndtering samt kompleksiteten og ufuldstændig information i praksis. Historisk er feltet formet af værker af von Neumann og Morgenstern, Savage samt senere Kahneman, Tversky og Simon, der påpegede begrænsninger ved det fuldt rationelle ideal.