asfaltbeton

Asfaltbeton er et kompositmateriale til vejinfrastruktur, bestående af mineraliske aggregater bundet sammen af bitumen. Det produceres som varmblandet asfalt i et asfaltanlæg og lægges ved høj temperatur, hvorefter det komprimeres med rulle. Binderen giver sammenhæng og vandtæthed, mens fyld og eventuelle tilsætningsstoffer kan forbedre egenskaber som holdbarhed.

Typer: Tæt-klassificeret asfaltbeton (AC) er den almindelige slidlag. SMA (stone mastic asphalt) har et tættere sten- og bindemiddelskelet, hvilket øger holdbarheden, især under høj trafik. Åben-klassificeret asfalt (porøs asfalt) indeholder porer og giver bedre dræning og støjreduktion. Åben-klassificeret anvendes hvor permeabilitet og vandafledning er vigtig.

Produktion: Aggregater opvarmes og blandes med bitumen i et asfaltanlæg. Blandingen afsættes varmt og komprimeres på stedet med rullere til den ønskede tæthed og glathed. Binderindholdet ligger typisk omkring 4-7% af blandingens masse, afhængigt af type og klima.

Anvendelse: Primært som slidlag på veje, motorveje, lufthavnsbaner og parkeringsområder. Der findes forskellige tykkelser og sammensætninger alt efter belastning og klima.

Ydeevne og vedligeholdelse: Asfaltbeton giver god belastningsfordeling, vejrbestandighed og holdbarhed. Porøse varianter forbedrer dræning og støjreduktion. Vedligeholdelse omfatter revneforsegling, nedfræsning og nybelægning. Genbrug af RAP (genanvendt asfaltbeton) i nye blandinger er almindelig.

Standarder og bæredygtighed: Kvalitet og ydeevne styres af nationale og internationale standarder (f.eks. EN 13108 i Europa). Der arbejdes på at reducere energiforbrug, sænke binderforbrug og øge genanvendelse.