Binderindholdet

Binderindholdet betegner andelen af bindemiddel i et materiale i forhold til resten af sammensætningen. Det måles typisk som andel af masse eller volumen og er en central parameter for materialets egenskaber og bearbejdning. Begrebet anvendes bredt i produkter som maling og lak, cementbaserede bindemidler, kompositmaterialer og limtyper.

I maling og belægninger bestemmer binderindholdet filmdannelse, vedhæftning og mekaniske egenskaber. Generelt giver et højere binderindhold en stærkere film og bedre vedhæftning, men kan påvirke tørretid, viskositet og pris. I byggeindustrien påvirker binderindholdet mængden af binder i beton og andre cementbaserede systemer og dermed styrke, holdbarhed og porøsitet.

Måling af binderindholdet sker normalt ved bestemmelse af solidsindhold og tørvægt, typisk ved tørkning til konstant masse eller ved standardiserede laboratoriemetoder. Standarder fra internationale organisationer (ISO, ASTM, CEN) beskriver metoder til at beregne og rapportere binderindholdet i forskellige materialer. I maling angives binderindholdet ofte som procentdel af tørvægt af produktet eller dets tørre rester.

Binderindholdet har også betydning for pris og miljøpåvirkning, da bindemidlets omkostninger og produktion ofte dominerer materialets samlede omkostninger og miljøaftryk. Produktdatablade giver derfor normalt binderindholdet og vejledning til anvendelse, opbevaring og kvalitetskontrol.