arbejdsgivers

Arbejdsgiver, i dansk sammenhæng, er en person eller en organisation, der ansætter arbejdskraft og betaler løn. Begrebet dækkede oprindeligt en enkelt arbejdsgiver, men bruges også om grupper af arbejdsgivere, herunder virksomheder, offentlige myndigheder og andre enheder, der står som arbejdskøber og ledere af arbejdsprocesser.

I den danske arbejdsmarkedsmodel spiller arbejdsgivere en central rolle sammen med arbejdstagere og staten. Mange vilkår for ansættelser fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, og i praksis er en stor del af løn- og arbejdsvilkårene resultater af disse overenskomster. Arbejdsgivere kan være medlemmer af arbejdsgiverforeninger, der giver rammer, rådgivning og repræsentation i politiske og overenskomstmæssige sager samt tilbud om HR-servicer og juridisk bistand.

Over for medarbejdere har arbejdsgivere ansvar for ansættelseskontrakter, overordnet ledelse af arbejdet, arbejdsmiljø og sikkerhed, ligestilling og behandlingen af personoplysninger. De skal overholde gældende lovgivning, herunder regler om arbejdsskift, varsler, opsigelser og mulige omstruktureringer, samt håndtere disciplinære tiltag og afskedigelser inden for lovens rammer.

Begrebet bruges også i politiske og økonomiske sammenhænge til at beskrive erhvervslivets samlede arbejdsgiver-perspektiv, fx i analyser af lønudvikling, beskæftigelse og arbejdsmarkedets regler.