arbejdsmarkedsmodel

En arbejdsmarkedsmodel er en teoretisk ramme til at analysere, hvordan arbejdskraft udbydes og efterspørges, og hvordan dette bestemmer lønninger, beskæftigelse og arbejdsløshed. Grundelementerne i de fleste modeller er udbud af arbejdskraft og efterspørgsel efter arbejdskraft samt markedets ligevægtsbetingelser. En simpel neoklassisk model antager perfekt konkurrence, fuld information og ingen friktion, hvilket fører til en ligevægt hvor lønnen afspejler marginalproduktet og fuld beskæftigelse i fravær af cykliske chok.

Mere avancerede arbejdsmarkedsmodeller inddrager friktioner og institutionelle forhold. Search-and-matching-modeller fokuserer på friktioner i jobsøgningen og skaber arbejdsløshed som følge af tidsforbrug ved at finde passende matches. Monopsoni i arbejdsmarkedet fokuserer på arbejdsgiverens markedsmagt og kan føre til lavere løn og beskæftigelse end i fuld konkurrence. Forhandling og kollektiv løndannelse beskriver hvordan lønnen bestemmes gennem forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere eller fagforeninger, hvilket ikke nødvendigvis afspejler marginalproduktiviteter. Effektivitetslønninger antyder at virksomheder betaler højere løn for at øge produktivitet og reducere fravær og udskiftning.

Modellerne anvendes til at analysere politikker som mindsteløn, aktive arbejdsmarkedsprogrammer, arbejdsløshedsforsikringer og skatte- og tilskudsregimer. Data fra arbejdskraftundersøgelser og firmadata bruges til estimering og kalibrering. Begrænsningerne inkluderer antagelser om homogenitet og rationalitet, samt udfordringer ved at adressere regionale og sektorielle forskelle samt umålede friktioner og dynamiske effekter.