Vindruer

Vindruer er frugterne af vinstokken Vitis vinifera og andre arter i slægten Vitis. De vokser i klaser og er en af verdens mest udbredte frugter til menneskelig føde. Vindruer bruges ferske, til juice og tørres til rosiner, mens andre dele af bærrene anvendes i vinproduktion. Man anslår, at vilde arter og de tidlige afkom stammer fra Kaukasus og Middelhavsområdet, og gennem historien har vinplanter tilpasset sig mange klimaer og jordbundstyper.

Botanisk er vindruer bær, der vokser i klaser. Deres sorter deles ofte i to hovedgrupper: spisevindruer og druer til vinproduktion. Mange sorter er kernefrie eller har få kerner og varierer i farve, størrelse og smag. Avl fokuserer også på holdbarhed, modstandsdygtighed over for sygdomme og tilpasning til sæsonforhold.

Vindruer kræver et tempereret klima med lang vækstsæson og varme somre. De dyrkes ofte på espalier, pergolaer eller som klatreplanter på bygninger og hegn, og de vokser bedst i veldrænet, frugtbar jord. Beskæring om vinteren styrer vækst, frugtantal og modenhed. I mange regioner anvendes phylloxera-resistente rodstokke for at øge plantens modstandsdygtighed og levetid.

Vindruer produceres i alle verdens tempererede regioner. Store producerende lande inkluderer Italien, Spanien, Frankrig, USA (Kalifornien), Kina, Tyrkiet, Argentina og Australien. Ud over ferske druer spiller de en central rolle i vinproduktion og i export af tørrede druer og juice.

Modne vindruer høstes i sensommeren eller tidligt efterår afhængigt af sort og klima. Efter høst opbevares de ved kølige temperaturer for at bevare friskhed og smag. De er sarte og kræver skånsom håndtering for at undgå skader.