Udlægning

Udlægning er et dansk begreb med flere betydninger, afhængigt af sammenhængen. Grundlæggende kommer ordet fra udlægge, som betyder at lægge noget ud eller placere noget; derfor bruges det både om juridiske processer og om planlægnings- og layoutaktiviteter.

I juridisk sammenhæng refererer udlægning typisk til en myndigheds eller en domstols vedtagne beslutning om at gøre udlæg i en skyldners formue for at opfylde en gæld. Udlægget kan være rettet mod forskelligartede formuegenstande, for eksempel fast ejendom eller løsøre; i praksis udføres det ofte af fogedretten og kan følge af en dom eller andet pålæg om inddrivelse. Debitoren bliver normalt varslet og har mulighed for at betale eller gøre indsigelse. Efter gennemførelsen af udlægget kan værdierne realiseres og dækkes gælden, hvor omkostningerne afregnes først, og eventuel rest tilbagebetales til debitor. Udlæg kan også påvirke løn eller kontante midler afhængigt af den specifikke lovgivning og procedure, der gælder i sagen.

I planlægnings- og byggesammenhæng bruges udlægning om processen med at layoute eller udlægge områder i et kort eller en plan. Det indebærer at afgrænse grænser, fastlægge vejforløb, byområders zonering eller andre strukturelle elementer i et projekt. Udlægning her er en teknisk og administrativ aktivitet i kommunal planlægning og ingeniørarbejde, ofte som del af udarbejdelsen af forsøgs- eller detailplaner.

Kort sagt dækker udlægning både juridiske inddrivelsesprocedurer og den tekniske afmærkning og planlægning af arealer og byrum.