udlægget

Udlægget er en juridisk procedure i Danmark, der anvendes til at inddrive en forfalden gæld ved at beslaglægge en skyldners aktiver eller indkomst, så kreditor kan få sin betaling. Begrebet betegner selve udlægget eller indeværende beslutning om beslag, og det udføres normalt af fogedretten som led i håndhævelse af et retteligt krav.

Retligt grundlag og typer: Udlægget er reguleret af gælds- og enhedsloven samt retsplejeloven, og fogedretten håndterer gennemførelsen. Der kan foretages forskellige former for udlæg, herunder udlæg i penge (faktiske friafalg i kontant form eller lønudlæg) og udlæg i løsøre eller fast ejendom. Ved udlæg i fast ejendom og andre værdier kan der gennemføres salg, hvorefter provenu fordeles til kreditorer efter prioriterede regler.

Proces og virkning: Når et gældsbrev eller en dom giver grundlag for håndhævelse, anmoder kreditor fogedretten om udlæg. Fogeden varsler skyldneren og gennemfører beslaglæggelsen eller betalingsoverførsel til kreditor. Provenirnet fordeles blandt kreditorerne i henhold til gældende prioriteter. Skyldneren kan i visse tilfælde fremsætte alternative afdragsordninger eller indgive indsigelse og dermed påvirke udførelsen.

Undersøgende og beskyttende regler: Danske regler beskytter også skyldnerens basale livscyklus og hjem for at sikre nødvendige omkostninger. Visse indkomster og værdier kan være undtaget eller beskyttede op til en specificeret grænse, og der er mulighed for midlertidige ophold i gennemførelsen under særlige omstændigheder.

Retslige rettigheder og klager: Skyldneren har ret til at gøre indsigelse i fogedretten og til at klage over udlæggets relevante forhold inden for fastsatte frister. Kreditorer kan alene foretage udlæg inden for lovlige rammer og prioriteringsregler.

Historisk kontekst: Begrebet udlæg har rødder i ældre håndhævelsespraksis og har udviklet sig gennem reformer i det 19. og 20. århundrede til den moderne ramme under Retsplejeloven.