Tørreegenskaber

Tørreegenskaber betegner et materiales evne til at udveksle fugt med sin omgivelse og omfatter hvordan fugtighedsindholdet ændrer sig, hvor hurtigt tørringsprocessen sker, samt hvordan materialets fysiske og mekaniske egenskaber påvirkes af fugt. Begrebet dækker både hygroskopiske egenskaber, altså optagelse og afgivelse af vanddamp ved forskellige temperaturer og relative luftfugtigheder, og tørreprocessens hastighed og effektivitet.

Nøglebegreber i forståelsen af tørreegenskaber inkluderer fugtindhold, ligevægtsfugtighed (EMC) ved en given temperatur og relativ luftfugtighed, sorption isothermer, hygroskopic adfærd, fugttransport og diffusionskoefficient. Ligevægtsfugtigheden beskriver den stabile fugtighed i materialet under bestemte omgivelsesforhold, mens sorption isothermen viser hvordan fugtoptag og -afgivelse varierer med luftfugtigheden. Hysterese kan forekomme mellem adsorption og desorption. Målinger af tørreegenskaber bruges til at forudsige dimensional ændringer, styrke og holdbarhed.

Faktorer der påvirker tørreegenskaberne omfatter temperatur, relative luftfugtighed, luftstrøm, materialets porøsitet og struktur, sammensætning og eventuelle bindemidler eller overfladebelægninger. Betydningen af tørreegenskaber varierer efter anvendelse og omfatter byggematerialer, træ, fødevarer, farmaceutiske produkter og tekstiler, hvor fugt påvirker udvidelse, krympning, revner, bakteriel vækst og kemisk stabilitet.

Måling og modellering af tørreegenskaber omfatter laboratorieprocedurer til vægtændringer ved tørring, tab ved tørre basis, kvantificering af vandindhold (f.eks. Karl Fischer), og anvendelse af sorptionsisothermer samt diffusionsmodeller til at estimere fugttransport under kontrollerede forhold.