Trykstøbning

Trykstøbning er en metalstøbningsproces, hvor flydende metal injiceres under højt tryk i en permanent støbeform af stål (die). Den mest udbredte form kaldes die casting og giver høj præcision, tæthed og høj produktionshastighed. Almindelige legeringer er zink-, aluminium- og magnesiumlegeringer; kobberbaserede legeringer bruges i mindre omfang på grund af højere smeltepunkter og omkostninger.

Processen involverer smeltning, injektion, afkøling og udstødning. Der findes to hovedtyper: varm-kammer (hot-chamber) og kold-kammer (cold-chamber). Varm-kammer bruges primært til zinklegeringer og små dele, mens kold-kammer anvendes til aluminium og magnesium.

Fordele ved trykstøbning er høj produktionshastighed, god overfladekvalitet, præcise tolerancer og muligheden for komplekse geometrer. Ulemperne omfatter høje værktøjsomkostninger og designkrav, begrænset størrelsesområde og risiko for porøsitet og krympning hvis processen ikke kontrolleres. Miljø- og ressourceaspektet understøttes af høj genanvendelsesgrad af restmaterialer og spild.

Anvendelser findes bredt inden for bilindustrien for dæksel- og husdele, elektroniske produkter, husholdningsapparater og fittings. Sikkerhed og kvalitetskontrol kræver beskyttelsesudstyr, passende efterbehandling og kontrol af tæthed og porøsitet samt ikke-destruktiv testning.

Historie: Dens kommercielle udbredelse begyndte i det 20. århundrede, og processen er fortsat forbedret gennem udvikling af værktøjsdesign, maskinstyring og kvalitetssikringsmetoder.