Spejlrefleks

Spejlrefleks, eller spejlreflekskamera, er en betegnelse for kameraer som bruker en enkelt linse og en optisk søgefunktion som oppnås via et spejl og en prismer. Ordet spejlrefleks kommer fra spejl, som reflekterer lys fra objektivet, og refleks, som beskriver den refleksive lysvejen til søkeren. I praksis bruker kameraet et spejl som vipper op, når optikken er i bruk, slik at fotografen kan se gjennom objektivet gjennom en fokusflate og en prismatisk eller speilformet søgeskinder.

Funktionen er sentral: Lys fra objektivet når til spejlet, som reflekterer det ned i en fokusskærm og videre gennem en pentaprism eller pentamirror til optisk søgeskærm. Når udløseren trækkes, vippes spejlet op, søgeren bliver mørk, og lyset når sensor eller film gennem lukkeren. I film-SLR’er registrerer filmen lyset; i digitale spejlreflekskameraer (DSLR’er) registreres billedet på en sensoren. Mange moderne DSLR’er tilbyder også en live view‑funktion, hvor spejlet er nede eller op og billedet vises på LCD-skærmen.

Historisk har spejlreflekskameraet været dominerende i 35 mm- og senere digitale fotografering siden midten af det 20. århundrede, fordi det giver gennem-objektiv-fokus og en direkte optisk søger. Med fremkomsten af spejlløse kameraer er markedet ændret: spejlrefleksens fysiske mekanik udfordres af mindre og lettere systemer med elektroniske søger.

Fordele ved spejlrefleks inkluderer lysstærk og intuitiv optisk søgning samt bredt system af skarpe objektiver og tilbehør; ulemperne kan være størrelse, vægt og mekanisk kompleksitet sammenlignet med spejløse systemer.