spejlreflekskameraet

Spejlreflekskameraet er en type kamera, der gør det muligt at komponere og afbilde gennem linsen ved hjælp af en spejl- og prismemekanisme. Lyset passerer gennem objektivet og rammer spejlet, som sender det op i en pentaprism eller en pentamirror, så billedfeltet kan ses i søgeren. Ved eksponering løftes spejlet, og lyset rammer sensoren eller filmen, mens lukker åbner og lukker for eksponeringen.

Historisk spillede spejlreflekskameraet en central rolle siden midten af det 20. århundrede, da gennemlinsvisning og udskiftelige objektiver gjorde det til et foretrukket værktøj for proffer og entusiastiske amatører. I den digitale tidsalder blev film-SLR’er delvist erstattet af digitale spejlreflekskameraer (DSLR), som kombinerer den optiske søgeoplevelse med en digital sensor og elektronisk håndtering af billedet.

Funktioner og fordele omfatter gennemlinsmåling (TTL), hvilket betyder eksponeringen måles gennem objektivet, og udskiftelige objektiver, der giver stor fleksibilitet. SLR'er giver normalt en lys og præcis søger, hurtig respons og en mekanik, som mange fotografer finder tryg og robust. Systemet muliggør også skift af objektiver og tilbehør som filtre og tele-, makro- og vidvinkelapparater.

Ulemper og udvikling: Spejlets bevægelse gør kameraet større og tungere end kompakte modeller og medfører mere vedligeholdelse samt risiko for støv på sensoren ved visse operationer. I de senere år har markedet bevæget sig mod spejlfrie systemer uden spejl og med elektroniske søger, men DSLR’er produceres stadig og bruges i professionel og hobbyorienteret sammenhæng.