spejlreflekskamera

Spejlreflekskameraet, ofte forkortet DSLR (digital single-lens reflex), er et kamera der bruger en enkelt linse sammen med en spejlmekanisme og en optisk søger. Lyset passerer gennem objektivet og rammer et spejl, som afbøjer billedet op i en prisme (pentaprisme eller pentamirror), så brugeren kan se billedet gennem søgeren.

Når udløseren aktiveres, vipper spejlet op, og lyset rammer sensoren (i digitale modeller) eller filmen (i analoge modeller). Herefter gemmes billedet på hukommelseskortet eller på filmen. DSLR’er har udskiftelige objektiver og et system af eksponerings- og fokuseringsmålere, som giver manuel og automatiseret optagelse.

Faste egenskaber ved DSLR’er inkluderer optisk gennem-søger med fase-detektion autofocus, ofte robust konstruktion og lang batterilevetid i forhold til nogle spejlløse kameraer. Der findes både digitale og analoge DSLR’er, hvor digitale modeller bruger sensorer til billeddannelse og hukommelseskort til lagring. Fordele omfatter direkte, realtids visning gennem optisk søger og et stort udvalg af objektiver og tilbehør; ulemper inkluderer større og tungere krop og i nyere tid træk af markedet til spejlløse løsninger.

Historisk var DSLR’er dominerende i digital fotografering fra 2000-tallet og op gennem 2010’erne. I dag er markedsudviklingen i høj grad rettet mod spejlløse kameraer, men DSLR’er fortsætter i brug og produktion, særligt blandt professionelle og entusiaster på grund af det omfattende objektivmiljø og kendt betjeningsgrad. Store mærker som Canon (EOS), Nikon (D-serien) og Pentax (K-serien) var centrale i DSLR-æraen.