Sektorerne
Sektorerne er en ramme til at opdele en økonomi efter typen af aktivitet. Den mest anvendte opdeling omfatter primær-, sekundær- og tertiærsektoren, og i nyere analyser føjes ofte kvartær- og kvintærsektoren til for at beskrive videnbaserede og beslutningsorienterede aktiviteter. Sektorerne bruges i statistik og politisk planlægning til at beskrive en økonomis struktur og udvikling.
Primærsektoren omfatter udvinding og indsamling af naturressourcer såsom landbrug, skovbrug, fiskeri og minedrift. Den har typisk
Sekundærsektoren omfatter industri, produktion, håndværk, byggeri og energiomdannelse. Den forvandler råmaterialer til varer og infrastruktur og
Tertiærsektoren består af serviceerhvervene: handel, transport, finansielle ydelser, kommunikation, uddannelse, sundhed, offentlige tjenester samt kultur- og
Kvartær- og kvintærsektoren beskriver videre videnbaserede og ledelsesorienterede aktiviteter. Kvartærsektoren omfatter forskning, udvikling, it og informationstjenester,
Historisk har mange økonomier bevæget sig fra primær til sekundær og videre til tertiær- og kvartærsektoren
I statslige og internationale statistikker klassificeres aktivitet efter standarder som ISIC/NACE, hvilket muliggør sammenligninger af beskæftigelse,
Sektorerne giver et overblik over, hvordan en økonomi er organiseret og hvordan den ændrer sig over tid.