tertiærsektoren

Tertiærsektoren, eller tjenesteydelsernes sektor, er den del af økonomien, der beskæftiger sig med serviceydelser frem for vareproduktion. Den ligger mellem primærsektoren, som udvinder råvarer, og sekundærsektoren, som forarbejder dem til fysiske produkter. Tertiærsektoren omfatter både private og offentlige tjenesteydelser og dækkker områder som detailhandel, finansielle ydelser, sundhedsvæsen, undervisning, informationsteknologi, transport, hotel og restaurationsbranchen samt kulturelle og offentlige ydelser.

Kendetegn ved sektoren er høj grad af immaterielle værdier, kundekontakt og ofte arbejdskraftintensivitet. Mange tjenesteydelser kræver fysisk tilstedeværelse eller tæt relation mellem leverandør og kunde, mens andre kan leveres digitalt eller gennem platformøkonomien. Digitalisering og globalisering har ændret måderne, hvorpå tjenesteydelser produceres oghandles, og har bidraget til nye forretningsmodeller, outsourcingsmuligheder og fleksible arbejdsformer.

Betydning og udvikling: I de fleste udviklede økonomier udgør tertiærsektoren den største del af BNP og beskæftigelsen og er ofte drivkraften i vækst og velstand. Udviklingsøkonomier oplever også markant vækst i tjenesteydelser, især i områder som finans, handel og kommunikation, efterhånden som indkomstniveauet stiger.

Måling: Økonomiske statistikker opdeler produktion og beskæftigelse i sektorerne primær, sekundær og tertiær. Afgrænsningen kan variere mellem lande og statistiske systemer, især hvad angår offentlige og sociale ydelser.