Proteinindhold

Proteinindhold er et ernæringsbegreb, der beskriver mængden af protein i en fødevare. Det angives normalt som gram protein pr. 100 gram fødevare eller pr. portion og kan også udtrykkes som en procentdel af et anbefalet dagligt indtag. Begrebet bruges i ernæringsmærkning og i kostplanlægning for at vurdere, hvor meget protein en given fødevare bidrager med.

Beregningsmetoder og usikkerheder: Proteinindhold måles ofte ved kvælstofanalyse. Den mest udbredte metode er Kjeldahl, som estimerer total kvælstof og konverterer det til protein ved hjælp af en faktor (oftest omkring 6,25), men faktoren varierer mellem fødevaretyper. Dumas-metoden er et alternativ. Disse metoder giver såkaldt crude protein, og det egentlige proteinindhold kan variere afhængigt af fødevarens aminosyreprofil og andre stoffer.

Proteinets kvalitet og fordøjelighed: Ud over mængden af protein er kvaliteten vigtig. PDCAAS og DIAAS er måder at vurdere proteinkvalitet ud fra den essentielle aminosyrefordeling og fordøjelighed. Fulde proteinkilder leverer alle essentielle aminosyrer i tilstrækkelige mængder; plantekilder kan have lavere kvalitet, men kan kombineres for at opnå tilstrækkeligt indtag.

Indflydelse af tilberedning og forarbejdning: Tilberedning, opbevaring og forarbejdning kan ændre det målte proteinindhold pr. vægt eller pr. portion. Vægtbaserede målinger kan ændre sig med vandtab eller -tilførsel, og varme kan påvirke fordøjeligheden og den faktiske udnyttelse af proteinet.

Anvendelse og tolkning: Når man læser en næringsdeklaration, kan man sammenligne proteinindhold mellem produkter pr. 100 g eller pr. portion. Det anbefalede daglige proteinindtag er omkring 0,8 g pr. kg legemsvægt for voksne; atleter eller personer med særlige behov kan have højere behov. Det er også vigtigt at overveje proteinkvalitet og koncentration af andre næringsstoffer i kosten.