Polysakkarider

Polysakkarider er en gruppe af makromolekyler bestående af lange kæder af monosakkaridenheder forbundet gennem glykosidbindinger. De er kulhydrater, der ofte ikke opløses frit i vand, og som spiller centrale roller i energilagring og struktur i mange organismer. Deres egenskaber varierer meget afhængigt af den monomeriske sammensætning, længde, forgreningsgrad og typen af bindinger mellem enhederne.

De deles generelt i homopolysakkarider, der består af én type monosakkaridenhed (for eksempel glukose i stivelse og glykogen), og heteropolysakkarider, der består af flere forskellige sukkerarter (såsom pektin, glykosaminoglykaner og andre komponenter i cellevægge og næringsstoffer). Strukturmæssigt varierer polymererne i forhold til glycosidbindingernes retning (alpha eller beta), tilstedeværelsen af forgrening og tilstedeværelsen af funktionelle grupper, der påvirker solubitet og intermolekylære interaktioner.

Polysakkarider har vigtige biologiske funktioner: energidepoter som stivelse i planter og glykogen hos dyr; og strukturelle komponenter som cellulose i plantecellevægge, chitin i exoskeletter og cellevægge hos visse svampe og bakterier, samt heteropolysakkarider som pektin i planteste vine og proteoglykaner i dyrevæv. De spiller også roller i ekstracellulære matrixer, cellegenkendelse og beskyttelse.

Syntesen af polysakkarider sker ved polymerisation af aktiverede sukkerenheder gennem glycosyltransferaser og forskellige biosyntetiske veje, mens nedbrydning foregår ved hydrolaser som amylaser, cellulaser og pektinaser, ofte udskibet af mikroorganismer og andre cellulære kilder. Polysakkarider har stor betydning i fødevarer, medicin, industri og miljø som naturlige materialer og funktionelle tilskud.